UD OVER APSARA
Ud over Apsara: De andre danse i et Siem Reap-show
Apsara-stykket åbner som regel aftenen, men middagsshowsene i Siem Reap fortsætter med deres egne folkedanse – hvad er der ellers typisk på programmet, og hvorfor.
Se billetter til Apsara-dansmiddag på GetYourGuide ↗Apsara åbner sig, den fylder ikke natten
En typisk middag-og-dans-forestilling i Siem Reap strækker sig over fire eller fem separate numre fordelt på et par timer, og Apsara-dansen er som regel blot åbningsnummeret — det mest genkendelige indslag, men kun én del af en bredere præsentation af khmerernes scenekunst, der blander klassisk hofdans med regionale folketraditioner. Programmerne varierer fra spillested til spillested og ændrer sig over tid, så det er værd at betragte enhver konkret programoversigt som vejledende frem for fastlagt, men den overordnede struktur — én klassisk åbning efterfulgt af flere folkelige eller fortællende numre — er forholdsvis ensartet på tværs af Siem Reaps middagsteatre.
Scener fra Reamker
Nogle programmer inkluderer et kort uddrag fra Reamker, den khmeriske genfortælling af det hinduistiske Ramayana-epos, og sammen med Apsara et af de mest betydningsfulde narrative værker inden for klassisk khmer-dans. Disse uddrag trækker typisk på historiens abehær – deraf Sva, eller abe-karaktertypen, historisk danset af mænd under en rollerændring foretaget i midten af det 20. århundrede – og giver et middagsshow-publikum et glimt af khmer-dansedramaets fortællende side, komplet med maskerede Yeak-kæmper og navngivne karakterer, adskilt fra det ordløse, rent gestiske Apsara-stykke, der normalt åbner aftenen.
Folkedans-indslagene
Ved siden af de klassiske værker væver de fleste programmer lettere folkedanse ind, der skildrer det rurale cambodjanske liv — en fiskedans, der efterligner rytmen i at kaste og hale garn i land, en kokosnøddedans bygget op omkring den rytmiske banken på halve skaller, og til tider en frieri-tematiseret påfugledans, der trækker på fuglens parringsopvisning. I modsætning til det klassiske repertoire var folkedansene aldrig forbeholdt hoffet — de udviklede sig i landsbyer over hele landet og blev opført ved høstfester og lokale fejringer. Disse stykker er hurtigere, mere legesyge og mere direkte fortællende end den langsomme, formelle Apsara-dans, og de er inkluderet delvist for at vise besøgende, at khmerernes scenekunst rækker langt ud over paladstraditionen og ind i regionale og hverdagslige sammenhænge.
Kostumer og musik markerer overgangen
Man kan som regel kende en folkloristisk dans fra en klassisk ved første øjekast – folkedragterne foretrækker lyse, ensfarvede hverdagsdragter frem for den klassiske forms guldbrokade og lagdelte hovedbeklædning, og dansernes fødder, hænder og ansigter bevæger sig typisk friere, uden de faste, kodificerede positioner, der kendetegner det klassiske vokabular. Musikken skifter også, og går i et hurtigere, mere rytmisk tempo end pinpeat-ensemblets højtidelige akkompagnement til Apsara. Den kontrast er bevidst programlægning: ved at veksle mellem en langsom, formel klassisk dans og hurtigere folkloristiske numre holdes middagsshowets publikum engageret i et par timer frem for at fastholde én og samme tone gennem hele forestillingen.
Hvorfor blandingen er pointen
At kombinere Apsara med folkestykker er ikke bare fyld – det afspejler den ægte bredde i khmerernes scenekunst, fra en hofftradition knyttet til Angkors tempelrelieffer til danse, der hører hjemme i almindelige landsbysamfund frem for i et kongeligt hof. Begge traditioner blev ramt af 1970'ernes omvæltninger, og begge måtte efterfølgende genopbygges ud fra, hvad dansere og lærere stadig kunne huske. At opleve begge på én aften giver et fyldigere og mere ærligt billede af cambodjansk dans, end Apsara-stykket alene kunne – selvom det er Apsara-dansen, der giver aftenen dens navn og som regel åbner showet.
Still deciding which night to go?
Efterlad din e-mail og cirka hvornår du er i Siem Reap — så sender vi dig en kort oversigt over, hvad en Apsara-danseaften indebærer, og hvordan du booker.